Sådan sparer du penge på din varmeregning

Når efteråret lægger sin kolde hånd over landet, er det blevet tid til at gennemgå boligen og tjekke, at den er optimalt sikret mod de kommende måneders kulde, fugt og blæst.

Er den ikke det, kan det nemt gå hen og blive en både ubehagelig og dyr tid, så hvorfor ikke allerede nu sikre dig mod en stor varmeregning, som måske kunne være undgået?

Ved hjælp af følgende enkle råd og tips, kan du reducere din varmeregning markant:

Skift brusehovedet på din bruser ud med et sparebrusehoved

Opvarmning af vand er dyrt – du kan spare op til 50 % med et sparebrusehoved.

Sænk temperaturen blot én grad og reducér din varmeregning med op til 5 %
Den normale temperatur i boligen bør ligge på 20 grader i stue, soveværelse og køkken.

Skru ned for radiatorer, når du lufter ud i boligen

Et behageligt og sundt indeklima afhænger bl.a. af, at du sørger for at lufte godt ud. Men gør det hurtigt og intenst: Sluk for radiatorer, luft ud med gennemtræk, luk alle vinduer og skru så op for varmen igen.

Sænk temperaturen i boligen om natten

Eventuelt ved hjælp af en termostat med urstyring.

Giv boligen et isoleringstjek
Mangelfuld isolering af loft og hulrum kan have stor effekt på varmeudgifterne. Er dine vinduer tilstrækkeligt isoleret? Der kan spares mange penge ved at udskifte de gamle termoruder med energiruder, der er 3 gange så isolerende som gamle termoruder. Måske skulle du overveje ikke kun at skifte rude, men hele vinuet ud?

Overvej alternative energikilder
Find ud af fordelene ved solvarme og varmepumper.

Skift det gamle oliefyr ud
Har du et fyr fra 60’erne eller 70’erne kan der være mange penge at spare ved at skifte det ud med et moderne fyr (eksempelvis et stokerfyr).

Få huset termograferet
Afslør eventuelle varmehuller ved hjælp af termografi. Ved hjælp af termografi kan man måle temperaturforskelle og afsløre dem på et infrarødt kamera

Luk sollyset ind
Mange vil nok mene, at det er begrænset, hvad solen kan bidrage med med hensyn til opvarmning i efterårs-og vintermånederne. Men skinner den, er der al mulig grund til at trække gardinerne fra – gratis opvarmning af boligen, og det helt og aldeles uden CO2.

Hvad er din erfaring?

Du er mere end velkommen til at skrive en kommentar, hvis du har gode råd, spørgsmål eller erfaringer med forskellige spareråd der kan nedbringe varmeregningen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *