Indbrudssikring af private hjem

burglarsliderDet samlede antal af indbrud i Danmark er faldende, mens udbyttet af de indbrud der sker, er stigende. Det skyldes at flere og flere indbrud foretages af organiserede grupper, der går efter designerprodukter til videresalg eller dyrt teknologi som er hurtigt og nemt at omsætte. Selvom der ikke er PH- eller Verner Panton lamper i hjemmet, Wegner stole eller Børge Mogensen sofaer, så er der formentlig både fladskærme, IPads, laptops og smartphones, og dermed udgør dit hjem et mål for indbrudstyve.

Sådan kan du undgå indbrud i hjemmet

  • Installer en bevægelsessensor i haven eller ved dørene i hjemmet. Det betyder, at lyset tændes, når der er bevægelse. Der er nok ikke så mange indbrudstyve, der synes det er supersmart, pludselig at stå bade i lys midt i deres lyssky sysler.
  • Installer lysstyring i huset, så lyset automatisk tænder og slukker når I ikke er hjemme. På den måde ser det ud som om der er nogen der er hjemme. Det kan du gøre enten med IHC eller med et stikkontaktur.
  • Lad lys brænde om natten. Hav en lampe tændt indenfor om natten. Sørg for at bruge sparepærer eller LED belysning, så betyder en enkelt lampe ikke den store forskel.
  • Installer tyverialarm. Der findes et meget stort udvalg af tyverialarmer til private hjem, og prisen er til at komme i nærheden af. Alene et skilt i døren eller i vinduerne med ordet Alarm, kan skræmme mange indbrudstyve væk. Har I mange dyre designervarer i hjemmet, kan indbrudstyvene godt være mere professionelle, hvis det er bestilt arbejde. Så kan du overveje at installere en tågekanon eller en lydgiver sammen med alarmen.
  • Lad være med at lade Ipads, laptops og smartphones ligge fremme. Hvis en evt. indbrudstyv skal lede efter godterne, giver han hurtigt op.
  • Husk at tage billeder af alt hvad I har i hjemmet. Er uheldet ude, gør det forsikringsarbejdet noget nemmere efterfølgende.
  • Mærk Jeres ejendele. Der findes flere måder at gravere et mærke eller et kendetegn i Jeres ejendele. Det gør produkterne sværere at sælge og lettere at spore.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *