Ny lov om el-eftersyn – hvad betyder det for dig?

Den 1/5 2012 indtræder den nye lov om det obligatoriske el eftersyn, når man skal sælge en bolig. El-eftersynet kommer til at fungere som en slags el tilstandsrapport over boligens elinstallationer.

Rapporten skal være med til at sikre at købere nemt kan få et overblik over tilstanden af husets elektriske installationer.

Herunder forklarer vi de vigtigste ting, du skal være opmærksom på som køber og sælger på boligmarkedet, efter lovgivningen er trådt i kraft.

Når du sælger din bolig:

Som sælger skal du være opmærksom på at et el-eftersyn skal være foretaget før man underskriver en købsaftale, ligesom man gør med en tilstandsrapport og energimærket. El eftersynet skal foretages af en autoriseret el-installatør for at være gyldigt.

Det giver måske en smule mere arbejde i forbindelse med salget, men til gengæld gør det også at man har mulighed for at fraskrive sig sælger-ansvaret for de elektriske installationer, hvilket betyder at fejl og mangler i boligens el installationer vil blive dækket af ejerskifteforsikringen. Prisen for et el-eftersyn varierer alt efter boligens størrelse, men ligger typisk mellem 1000-3000 kr. inkl. moms.

Når du køber en bolig:

Som køber er man garanteret et bedre grundlag at handle på, da det bliver meget sværere for sælger at skjule fejl og mangler i husets el installationer. Dette er med til at gøre handlen mere gennemskuelig og medvirker til at man som køber med en ejerskifteforsikring ikke skal frygte om husets el installationer er lovlige og om de indeholder fejl eller mangler.

Man skal som køber selvfølgelig være opmærksom på om el eftersynet er blevet foretaget af en fagmand og at el-eftersynet er foretaget inden man underskriver en købsaftale.

Konklussion
Du skal se el-eftersynet som en tilstandsrapport for de elektriske installationer i huset. Både køber og sælger vil få gavn af denne ordning, så de ekstra penge og arbejde er givet godt ud.

Relevante links:
http://www.eltjek.net
http://el-eftersyn.dk
http://www.sik.dk/Professionelle/El/Eleftersyn-tilmelding-fra-10.-april-2012

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *