Høj luftfugtighed – Hvad betyder det for huset?

Høj luftfugtighedSommeren i år har været både lang og varm, og det kan vi bestemt ikke klage over. Men der har også været en meget høj luftfugtighed, og det har betydning for din bolig, der optager fugten, og dermed øger risikoen for, at fx. skimmelsvamp får gode vækstbetingelser.

Om sommeren bør luftfugtigheden indendørs ikke være over 65%, men med en endnu højere udendørs luftfugtighed denne sommer, er det stort set umuligt, at holde luftfugtigheden i huset nede på et acceptabelt niveau. Det er derfor af afgørende betydning for både husets og beboernes velvære, at I sørger for en rigtig god ventilering af huset.

For høj luftfugtighed i huset skaber gener for dig og din familie. I vil måske føle jer tunge og trætte, have hovedpine eller føle, at i går rundt og sveder hele tiden, fordi vandet løber af Jer.

Sådan får du bugt med fugt

Du kan altid måle luftfugtigheden med et hygrometer, som fås i alle prisklasser. Hvis luftfugtigheden er over 65% skal du i gang med at forebygge at fugten sætter sig, og her har du et par gode råd til, hvad du kan gøre:

  • Hold huset rent. Fugt sætter sig i organisk materiale, og selv støv kan indeholde så meget organisk materiale, at det holder på fugten.
  • Sørg for god udluftning og gennemtræk i huset flere gange dagligt.
  • Brug gerne en ventilator eller flere rundt om i huset, for at skabe cirkulation i luften.
  • Brug en varmepumpe eller et mobilt klimaanlæg til at nedkøle boligen, eller blot centrale rum.
  • Særligt kælderen kan være udsat om sommeren. Her kan det være en rigtig god ide at anvende en fugtstyret affugter, der går i gang, når luftfugtigheden når op over et kritisk punkt. Dette er særligt vigtigt i kælderen, hvor man ofte opbevarer ting gennem længere tid, og her kan fugten rigtigt få lov at sætte sig, og blive til skimmelsvamp, der ikke alene er skadeligt for beboerne, men som også devaluerer husets værdi væsentligt, hvis ikke der bliver sat ind i tide.
  • Apropos kælder, så vær især opmærksom på, at du ikke bør lufte ud i kælderen, når det er varmt. Kælderen er ofte kølig, og lukker du den varme luft ned i kælderen gennem åbne vinduer og døre, vil der dannes kondens, som sætter sig som fugt.

Vi har en række produkter i vores sortiment, der ikke alene kan afhjælpe dig i kampen mod at fugten sætter sig, men som også kan være med til at gøre sommeren og de helt varme dage en smule mere udholdelige

Se vores sommer-klima-produkter her.

Tjek også vores store udvalg af affugtere, der kan sikre dig mod fugten i kælderen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *