Guide: Aircondition og ventilatorer


Sommeren er snart over os med temperaturer der er skønne udenfor, men knap så skønne indenfor.

Når vi nu en gang ikke altid kan være ude pga. vores arbejde, søvnbehov osv. kan det være en god ide, allerede nu at begynde at tænke i muligheder for aircondition.

Ordet aircondition får ofte folk til at tænke på anlæg, der er dyre både i indkøb og anvendelse, men det er slet ikke tilfældet. Hos Elvvs.dk har vi masser af aircondition og ventilatorer, og oven i købet til en pris der starter helt nede under et par hundrede kroner.

Bordventilator

En bordventilator er genial airconditioning på en varm sommerdag, fordi du kan bruge den lige præcis dér hvor du har brug for den. Skal du fx sidde og arbejde, kan du placere ventilatoren på hjørnet af skrivebordet og lade dig svale. En ventilator gør faktisk ikke andet end at sætte luften i bevægelse, med det resultat, at luften kommer til at cirkulere. Varm og kold luft opfører sig forskelligt, og når luften cirkulerer, udskiftes den varme luft med mere kølig luft. Derfor vil det også kunne mærkes markant i rummet, hvis blot ventilatoren står i et hjørne og holder gang i luftcirkulationen. Du behøver ikke nødvendigvis at sidde lige i slipstrømmen og holde på papir og andre løse genstande.

Gulvventilator

Hvis det blot handler om at holde luften i cirkulation og undgå den kvælende varme, er en gulvventilator også smart. Det er samme princip som en bordventilator, bare i en højere model, der kan stå på gulvet. Den fylder ikke mere end en standerlampe og kan hurtigt flyttes fra ét rum til et andet. Det kan fx være rigtigt praktisk at flytte ventilatoren fra stuen, hvor den måske har stået i dagens løb, til soveværelset om aftenen, så man undgår søvnløse nætter pga. kvælende varme sommernætter.

Loftventilator

Tung luft i bestemte rum? Der kan ofte være rum i huset, hvor luften har en særlig tendens til at stå stille i varmen. Det kan være rum med store vinduespartier eller rum hvor der er loft til kip. Her kan der med stor fordel monteres en fast ventilator i form af en loftventilator. Den kan også gøre gavn om vinteren, hvor den kan være med til at sprede den varme der samles til resten af huset.

Varmepumpe

Nu når vi så til de lidt dyrere modeller af klimaanlæg, men inden du lader dig skræmme, så skal du vide, at du med et godt klimaanlæg, også kaldet en varmepumpe, kan forbedre indeklimaet i boligen året rundt og i det lange løb også spare penge, samtidig med, at du forøger boligens værdi.

En varmepumpe har nemlig den fordel, at den, udover at køle luften om sommeren, også kan indgå i den samlede opvarmning i vinterhalvåret. En varmepumpe gør det, at den ved hjælp af kølevæske udnytter den omkringliggende luft til henholdsvis at køle eller varme luften indendørs, ligesom et køleskab og altså også omvendt, når den opvarmer. Derudover langt de fleste luft/luft varmepumper også den store fordel, at de har et affugtningsprogram, der gør, at de kan trække fugten ud af luften i huset, og dermed gøre det lettere at opvarme. Og når der er mindre fugt i luften opnås et bedre indeklima og risikoen for skimmelsvamp minimeres.

Fordelen ved en varmepumpe kan koges helt ned til, at du med en kW strøm til at drive pumpen kan skabe 3-4kW varme. Det betyder, at du, hvis du opvarmer dit hus med elvarme, så bliver din varme pludselig 3-4 gange billigere, og på årsbasis vil du kunne spare 7-15.000 kr – og det kan man få et rigtigt fint airconditionanlæg for.

Så det kan faktisk godt betale sig at investere i et af de fine og dyre anlæg, for det kan være tjent ind på ét år, og så er der ellers kun penge at spare derefter.

Har du spørgsmål til aircondition eller ventilatorer?
Hos Elvvs står vi altid klar til at hjælpe og besvare spørgsmål, og det vil glæde og at kunne hjælpe dig til at klare sommervarmen, uanset om det drejer sig om en bordventilator eller et større airconditionanlæg. Du er også meget velkommen til at lægge en kommentar forneden på siden, og så vil vi svare dig ved førstkommende lejlighed.

Comments

  1. Pia

    Hej,

    Jeg ville lige høre om det kan lade sig gøre at bruge CP-12 til at køle et rum uden at bruge slangen. Eller er det kun som affugter man kan undlade at bruge slangen?

  2. Michael

    Hej Pia,

    Alle mobile anlæg ( hvor fordamper og kondensator er sammenbygget) kan kun arbejde med slangen tilsluttet, alt den varme der skal bortledes fra rummet foretages igennem slangen.

    Hvis du vil undgå slangen, så skal du have et splitanlæg, som består af en indedel og en udedel.

    Hvis du ønsker yderligere råd og vejledning mht. denne løsning, så lad mig endelig høre fra dig,

    Med venlig hilsen

    Michael

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *