Mange fordele ved et klimaanlæg

Et af de helt store fokusområder indenfor boligmarkedet for tiden er energiforbrug. Både pga. fokus på CO2-nedbringningen, men også pga økonomien ovenpå finanskrisen. Derfor går det ud på at nedbringe energiforbruget i nye huse såvel som gamle. Heldigvis er et mindre energiforbrug ofte ensbetydende med både mindre CO2 og flere penge, selvom det i første omgang kan koste lidt at etablere de energibesparende tiltag. Men hvis det samtidig kan hæve ejendomsværdien, så er det jo helt igennem en win-win situation.

En rigtig god måde er at installere et klimaanlæg. Ordet klimaanlæg kan i manges ører lyde som en unødvendig og meget dyr luksus, men det er slet ikke tilfældet, med mindre man bruger anlægget forkert. Men langt de fleste klimaanlæg er også varmepumper, og så er der både penge og CO2 at spare.

Et klimaanlæg vil oftest blive brugt som et supplement til den primære opvarmning, som man vil kunne reducere, fordi huset opvarmes mere jævnt. Hvis man udelukkende bruger klimaanlægget som varmepumpe, vil man på et år meget realistisk kunne spare 5-6000kr i varmeregnskabet, så alt efter hvor stort et anlæg man køber, vil det næsten kunne tjene sig selv ind på et år. Derudover vil der kun være besparelse. Og den sparede strøm betyder endvidere mindre CO2-udslip.

Det er dog ikke de eneste fordele ved et klimaanlæg:

  • Varmepumpen fordeler ujævnt opvarmet luft. Har I fx en udestue der bliver rigtigt varm kan resten af huset få glæde af denne varme.
  • Varmepumpen er et genialt supplement til en brændeovn. Varmen pumpes rundt i huset og den støv og de partikler brændeovnen afgiver, opsuges i pumpens filter.
  • Støvallergikere vil ofte kunne mærke en forskel, da der er mindre støv i huset. Det suges med ind i pumpen og opsamles.
  • På meget varme sommerdage kan klimaanlægget afkøle fx sovearealerne.
  • Luften i huset føles friskere.
  • Pumpen opsamler også fugten i luften, hvilket giver et bedre indeklima. Og tør luft giver en hurtigere opvarmning.
  • I sommervarmen vil luften i huset aldrig blive stillestående, da pumpen cirkulerer luften rundt. Dette giver et meget mere behageligt indeklima om sommeren.
  • Har du spørgsmål eller erfaringer med klimaanlæg, aircondition eller varmepumper, er du meget velkommen til at skrive en kommentar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *