Et godt indeklima er afgørende for familiens sundhed

Få en sundt og godt indeklimaVidste du, at den gennemsnitlige dansker opholder sig indendørs ca. 90% af tiden? Det kan godt være vi siger, at frisk luft er sundt, men når vi opholder os så meget indendøre, er luften og klimaet i boligen afgørende for vores sundhed, og for at vi ikke udvikler ubehag, allergi eller sygdom. I dette blogindlæg finder du viden og en række gode råd til, hvordan du kan sørge for en forbedring af indeklimaet i hjemmet.

  • Sørg for daglig udluftning. Det er vigtigt, at der luftes ud flere gange dagligt, ca. 5-10 minutter, hvor der dannes gennemtræk. I hjem, hvor der ryges og ofte er tændte stearinlys, skal der luftes mere ud.
  • Der skal være god ventilation. Luften skal være ensartet i hele huset, også temperaturmæssigt. Dette kan opnås med mekanisk ventilation. Alle nye huse er udstyret med ventilationsanlæg, men bor du i et ældre hus, kan du få en fin indendørs ventilation med en helt almindelig gulv- eller tårnventilator.
  • Minimér rygning, tændte stearinlys, indendørs tørring af tøj og under madlavning skal altid bruges emhætte, for at fjerne generende partikler fra madlavningen i luften. Med korrekt udluftning og ventilation er der hverken brug for affugter, befugter eller luftrenser i det daglige, med mindre luftfugtigheden ikke kan holdes mellem 40 og 45% relativ luftfugtighed eller hvis I har brændeovn eller andre kilder til luftforurening.
  • Grønne planter er godt for indeklimaet. Grønne, bladrige planter er en gave til indeklimaet – og så ser det godt ud og giver liv i boligen. Planterne reducerer mængden af flygtige organiske stoffer i luften, de laver ilt, de øger luftfugtigheden og så giver de en god akustik, hvilket også forbedrer indeklimaet.
  • Gør rent. Beklager, men vi kommer ikke uden om det. Gør grundigt rent én gang om ugen. Støvsug grundigt, også gardiner, lamper og stofmøbler og tør alle overflader af med en våd klud.

Der findes i dag et stort udvalg af ventilationsanlæg til hjemmet, der kan være med til at forbedre indeklimaet betydeligt. Der vil være en jævn temparatur i hjemmet, og vælger I et godt ventilationsanlæg med udsugning og filter, vil mængden af støv og skadelige partikler i luften reduceres,  og I vil generelt opleve et større velbefindende.

Et ventilationsanlæg med udsugning og filter vil i de fleste tilfælde kræve et omfattende installationsarbejde. Både penge og tid er dog givet godt ud. Vælger I en lidt nemmere løsning med fritstående ventilation, er det meget vigtigt, at I husker den naturlige ventilation, altså udluftning med gennemtræk tre gange om dagen af 5-10 minutter, for at få så lufte ud af huset og ny frisk luft indenfor.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *