Spar penge på elregningen

elsparerådVi har ofte kunder, der spørger os om råd i forhold til at spare penge på elregningen – både af hensyn til økonomien og af hensyn til miljøet. Vi har i vores sortiment af elartikler en række produkter, der kan hjælpe dig på det område, og som vores kunder også har haft glæde af, og her får du vores lille lynguide til strømbesparelser.

Køb en energimåler

Køb en energimåler, der kan måle, hvor meget energi hvert enkelt apparat bruger. Den kan sættes direkte i stikkontakten og er supernem at bruge. Bare det, at du pludselig synliggør dit forbrug, får dig til at ville nedsætte forbruget, og det kan hurtig blive en konkurrence.

Vi havde en kunde, der lod familiens tre teenagere låne energimåleren en uge af gangen. Den teenager, der brugte mindst strøm på at oplade telefon, tablet og bærbar vandt dobbelt-op på lommepengene.

Og det er så næste råd:

Fjern opladere fra stikkontakten

Opladeren fortsætter med at bruge strøm, selvom telefonen er fuldt opladet og taget fra stikket. Så fjern alle opladerstik fra kontakten, når du er færdig med at lade op. Det kan spare dig mange penge på regningen.

Dæmp belysningen

Jo mere du dæmper belysningen, jo mere strøm bruger du. Du kan købe mange forskellige lysdæmpere, og det betyder ikke nødvendigvis at du skal i gang med et større installationsarbejde. Vi har blandt vores elartikler lysdæmpere, du kan sætte direkte i stikkontakten eller som kan monteres på lampens ledning.

Spar på udendørs belysning

Det ser både hyggeligt og idyllisk ud, når huset er belyst efter mørkets frembrud, men det koster på elregningen. Det er en god ide at nøjes med belysningen når det er nødvendigt, fx. når nogen kommer op af havegangen eller træder ud af døren. Med en lyssensor registreres al bevægelse i området, og lyset tændes når der er brug for det. Hvis du gerne vil beholde hyggen udenfor, kan du placere et stearinlys i en lanterne. Levende lys giver masser af atmosfære og bruger ingen strøm. Til gengæld bliver du ikke forureningen kvit med stearinlysene.

Brug elspareskinner

Elspareskinner er et af de mest solgte produkter blandt vores elartikler, og her er der faktisk mange penge at hente. Ofte bruger man flere apparater sammen, fx omkring computeren, hvor der ofte er en printer og TV’et der måske har video, spillekonsol og musikanlæg tilkoblet. Når du samler disse apparater i en spareskinne, slukker skinnen for strømmen, når alle apparater står stand-by.

Det var fem hurtige råd til at spare penge på elregningen. Penge der varmer på opsparingen eller som I kan bruge på noget der er vigtigere – fx at være sammen.

Se alle vores elartikler her.

Hjælp os: Hvad er dit bedste spareråd?

Vi vil gerne høre fra Jer derude – Hvad gør I i hjemmet eller på arbejdspladsen for at spare på strømmen? Giv os dit bedste råd herunder i Facebook-kommentarfeltet, og så laver vi en opsamling i “Den ultimative el-spare-guide”.

 

Comments

  1. Jeg har først og fremmest skiftet al belysning ud med LED. Det har virkelig kunnet ses på el-regningen. Men derudover er det de der små tricks som at bruge mindre vand når man koger, slukke for lyset, vaske ved lavere temperaturer osv. Og så har jeg også købt en varmepumpe sidste år. Jeg synes jeg kan se forandring allerede, både på elregningen og på indeklimaet, så det forventer jeg mig egentlig meget af 🙂

  2. Jeg giver Henrik Petersen ret mht. led-belysningen. Det har jeg også kunne mærke. Det samme gælder for el-spareskinnerne. Vi har ubehageligt mange apparater tilkoblet tv'et og det er nok i meget høj grad det, amerikanerne kalder et entertainmentcenter, og jeg tror faktisk vi sparer flere hundrede kroner om året. Det er måske ikke helt vildt set i den store sammenhæng, men det er mange kilo co2 der spares, og det synes jeg også er vigtigt.

    Mine bedste spareråd er at spare på det varme vand under bruseren og så er jeg rigtigt god til kun at have lyset tændt i de rum vi er i. Der er intet der brænder unødvendigt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *